
Nu er det er fristende og næppe heller urimeligt, at kalde Kobberbassen og Big Hole Demon for nogle af landets bedste kystfluer. Men vi fluefiskere er mærkelige, hvis noget er godt nok og virker, skal vi absolut lave det om. Et rigtig godt eksempel på dette, ses med Ove Monrads nyeste kreation Das Mong - en flue der er en sammenblanding af netop Kobberbassen og Big Hole Demon (som Hr. Monrad dog ynder at kalde Bornholmer Fluen). Das Mong er en perfekt flue siger Ove, når nu Kobberbassen er for kedelig og Bornholm er i udlandet ;-)
Navnet Das Mong skyldes fluens åbenlyse banderelation til et ældre fuldgyldigt medlem i Bombay Fly - nogle vil sikkert vide, at der bag dette navn gemmer sig en berygtet østjysk fluefiskebande med højt humør og masser af røverhistorier på dagsordenen. En lystfiskerklub der beviseligt gør drenge til mænd og mænd til vrag - alt i mens de med tvivlsomme metoder, forsøger at afskaffe spinnefiskeriet og bringe fluefiskeriet op i uanede højder :-)
Fluen blev første gang testet af Mong (der efter sigende er klubbens absolutte alderspræsident). Mong ville teste om fluen kunne bruges som ny ammunition til bandens arsenal af kystfluerifler i kaliber 6-8. Og minsanten om ikke fluen bestod testen på første tur. Allerede efter 3 skud var der en fuldtræffer, i form af en 50 cm lang sølvpokal… Og det er IKKE en røverhistorie - efter sigende! Med andre ord, så er fluen opkaldt efter Mong, eftersom han var den første der fangede en havørred på fluen. Så pas på, alle danske havørreder; nu kommer Das Mong!
Tips til affiskning
Nu må vi ikke glemme at fluen er lavet af Ove Monrad - der vist nok er bandens Bugtaler. Ove er dog ganske tydelig i mæglet, mens han fortæller at Das Mong er en ganske fin kutlinge imitation. Fluen kan derfor med fordel fiskes i kontante og hårde ryk, efterfulgt af en god pause. Noget som virkelig får fluen til at arbejde effektivt i vandet. Fluen kan bruges på alle årstider.
Bedste årstid: Hele året
Mønsterbeskrivelse
Her er en liste over de anvendte materialer til Das Mong
Krog: | Gamakatsu F314 str. 4 |
---|---|
Hoved: | Cyclops 3,5 mm kobberfarvet |
Hackle: | Coq de Leon – skal være lang fibret, og kun dække kobberdubbing på forreste halvdel af krogen. |
Krop: | Bagerste halvdel Dyed Pearl Laterale Scale (underlaget skal have en gang lim først). Forreste halvdel Ove’s ultra hemmelige kobberdub. |
Hale: | En lille dusk fibre fra Coq de Leon |
: | |
: | |
: | |
Flueinformation
Fakta om Das Mong-
Fluekategori:
Kutling flue -
Bundet af:
-
Opfinder:
Ove Monrad -
Opfundet år:
Efteråret 2014 -
Udgivet dato:
02-11-2014 -
Bedste årstid:
Hele året