SC Magic Shrimp Copper

Tilsyneladende fungerer de fleste af vores rejeimitationer, men nogle kreationer er bare en forfangsspids bedre end andre. Det gælder bl.a. Magic Shrimp fluerne, en helt fantastisk reje imitation der har vist sig at værre rigtig effektiv til at narre havørreder - og undertiden rigtig store havørreder.

SC Magic Shrimp Copper hører til kategorien Reje flue. Eksemplaret som vises her er bundet af Steen Christiansen. Fluen er opfundet af Rune Westphal.

Magic Shrimp rejefluerne fanger rigtig mange havørreder, og undertiden rigtig store havørreder.

Titusinder af havørreder og næsten lige så mange kystfluefiskere, kan ikke tage fejl - og det gør de heller ikke. For rejer er herligt foder for både store og små fisk. Og tilsyneladende fungerer de fleste af de rejeimitationer vi opfinder ved fluestikket, men det er nu engang sådan, at nogle kreationer er bare en forfangsspids bedre end andre. Det gælder blandt andet Magic Shrimp fluerne, en fluetype der fanger rigtig mange havørreder ved kysten, og undertiden virkelig store havørreder.

Det er Steen Christiansen som har haft bindetråd og finger, med i SC Magic Shrimp Copper, og jeg synes det er virkelig godt fluebinder håndværk. Der er også brugt rigtig mange timer, og utallige mislykkede forsøg, på at få den i skabet. Magic Shrimp er en fluetype mere end det er et specifikt mønster, da fluen kan laves i alle mulige farve- og materialevarianter. Det er dog en fluetype som kræver sin fluebinder, for det kræver nogen øvelse at binde en hæderlig Magic Shrimp med de rette proportioner - men når fluen er så effektiv som den har vist sig at være, at det er umagen vær at gøre forsøget.

Steens udgave af Magic Shrimps fluerne, skiller sig kun lidt ud fra Rune Westphals originale, og helt fænomenale, rejeimitationer.

Tips til affiskning

Magic Shrimps fluerne fiskes bedst efter en intermediate skydeline, hvor den hives forholdsvis hurtigt gennem vandet uden at gå for højt i vandsøjlen.

Bedste årstid: Forår-sommer-efterår

Mønsterbeskrivelse

Her er en liste over de anvendte materialer til SC Magic Shrimp Copper
Krog:    Varivas 2510WB, Str. 4 
Tråd:    Forrest Brun tråd og bagerst Mono tråd 
Belastning:    Lead free wire 0.20mm 
Munddele:    Flash N Slinky RED FISH 
Antenner:    Vildsvine børster 
Krop:    Forrest: ice dub kobber. Bagerst: Holographic silver. Herover et tyndt lag BUG-BOND og et lag Loon UV. Clear Fly Finish ”Flow” 
Ben:    Wapsi smykketråd, str. Small 
Øjne:    Sorte easy shrimp eyes 

Bindevejledning

Lidt for kompliceret til denne lille rubrik, men billeder siger mere end tusind ord. Søg i stedet på YouTube, der findes et par rigtig gode bindevejledninger.

Flueinformation

Fakta om SC Magic Shrimp Copper
  • Fluekategori: 
    Reje flue
  • Bundet af: 
  • Opfinder: 
    Rune Westphal
  • Opfundet år: 
    2014
  • Udgivet dato: 
    05-07-2014
  • Bedste årstid: 
    Forår-sommer-efterår